Folkepension

Som medlem har du altid muligheden for at kontakte vores juridiske medarbejder enten på mail eller telefon, hvis der er noget du er i tvivl om.

Yuriy Fogh Axelsen
Juridisk medarbejder
yuriy(a)danes.dk

Hvordan vil en foreslået reform af folkepensionen ramme danskere i udlandet?

Folketinget begynder om få uger at forhandle vilkårene for fremtidens modtagere af folkepension. Og der er lagt op til markant ringere forhold for danskere i udlandet.

Finansministeren har bedt Danes Worldwide formidle konkrete eksempler på, hvordan netop denne gruppe statsborgere vil blive ramt.

Danes Worldwide arbejder nonstop for danskere i udlandet, og vi har behov for input i sagen fra så mange globale danskere som muligt. På forhånd tak for at deltage.

Flere oplysninger om ændringsforslaget følger nedenfor spørgeskemaet.

Optjent ret til offentlig pension i et andet land end Danmark?


Reglerne i dag

Du skal fra det fyldte 15. år frem til folkepensionsalderen bo mindst 8/10 af perioden i Danmark for at opnå ret til fuld folkepension. Bor man i Danmark i mindre tid, nedsættes pensionen gradvist.

Ændringsforslag

Du skal i ovennævnte tidsrum bo mindst 9/10 af perioden i Danmark for at opnå ret til fuld folkepension. Reglerne skal træde i kraft fra 2025.

Konsekvenser

Mange udlandsdanskere i alderen 45-60 år vil ikke kunne nå at indrette sig økonomisk på en ændret folkepension. Unge danskere, der rejser ud for at høste internationale erfaringer, vil blive ramt efter kun 5 års ophold i udlandet (i dag reduceres folkepensionen efter 10 års udlandsophold).

Eksempler

En 27-årig dansker, der foreløbig har studeret 2 år i Storbritannien, forventer at gå på pension som 70-årig.
Nuværende regler: Vedkommende kan yderligere bo max. 9 år udenfor Danmark og stadig have ret til fuld folkepension.
Konsekvens af ændringsforslag: Vedkommende kan yderligere bo max. 3,5 år udenfor Danmark og stadig have ret til fuld folkepension.
Hvis vedkommende bliver boende i Storbritannien i sammenlagt 10 år, vil folkepensionen blive reduceret med cirka 14.ooo kr. årligt.

En 50-årig dansker, der har arbejdet 5 år i USA og er flyttet tilbage til Danmark, forventer at gå på pension som 65-årig.
Nuværende regler: Vedkommende har stadig ret til fuld folkepension samt mulighed for at bo yderligere max. 5 år i udlandet, før folkepensionen gradvist bliver reduceret.
Konsekvens af ændringsforslag: Vedkommende vil miste ret til fuld folkepension, så snart vedkommende måtte vælge igen at bosætte sig udenfor Danmark.

 

 

Back to Top

Til top

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev