Kollektivhuse for ældre

Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige har etableret og driver en række kollektivhuse rundt om i landet.

Advokaterne
Arup & Hvidt

Nørre Voldgade 88
1358 København K
Telefon 3313 8580

 

Yderligere oplysninger kan fås hos Advokaterne Arup & Hvidt,  hvor man også kan blive skrevet på venteliste. Henrik Nord, int.chef for Kollektivhusene, har skrevet en artikel om kollektive boformer i Information, som du kan læse her.

- Et tilbud til medlemmer af Danes Worldwide

Foreningen til Fremskaffelse af Boliger for Ældre og Enlige har etableret og driver en række kollektivhuse for ældre rundt om i landet.

Danes Worldwide er kollektivt medlem af denne forening, som er stiftet af og tæller, ud over os, en række faglige organisationer og større firmaer som medlemmer, herunder Den Danske Lægeforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Magisterforening, Tandlægeforeningen, Nykredit, Nordea m.v.

De enkelte kollektivhuse består først og fremmest af selvstændige, velindrettede og ældreegnede boliger i varierende størrelser og udformninger. Boligerne udlejes på almindelige lejevilkår.

Boligerne findes i:

  • Hareskovbo i Gladsaxe
  • Margrethegården i Roskilde
  • Ryetbo i Værløse
  • Sandmarksbo i Køge
  • Skansedal i Hillerød
  • Sophie Amalie Gården på Frederiksberg

 

Ovenstående ejendomme indeholder boliger i varierende størrelser fra 1 til 5 værelser. Nogle lejlighedstyper har op til 15 års venteliste, mens andre typer stort set ingen venteliste har.

Det unikke i husene er de kollektive faciliteter, som stilles til rådighed for husets beboere. Her tænkes først og fremmest på husets restaurant med tilhørende bemandet køkken. Her serveres varm mad hver dag for husets beboere og disses gæster. Herudover findes gæsteværelser, selskabslokaler, avisstue, computercafé, motionsrum, billard, hobbyrum m.v. I flere af husene findes endvidere kiosk eller butik med daglige fornødenheder.

Endvidere er der i flere af husene jævnlige aktiviteter for husets beboere, såsom foredrag, bridgeklub, billardturnering, udflugter m.v. Og om sommeren afholdes petanquespil på husets petanquebane.

Der er variationer i udbuddet af kollektive faciliteter husene imellem.

Medlemsorganisationernes medlemmer og nuværende samt tidligere ansatte i de private virksomheder har fortrinsret til boligerne.

En del af husene omfatter endvidere en plejeafdeling med et varierende antal plejeboliger.

Back to Top

Til top

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev