Vi faciliterer et globalt netværk

Danes Worldwide har et netværk af engagerede repræsentanter over hele verden.

Danes Worldwide har ikke mindre end 100 repræsentanter i 57 lande fordelt på alle fem kontinenter. Repræsentanterne er engagerede udlandsdanskere, der – frivilligt – har påtaget sig at være kontaktperson for danskere i lokalområdet. Repræsentanterne udgør et finmasket netværk af synlige figurer, der er i stand til at hjælpe danskerne i lokalmiljøet og sikre, at sekretariatet løbende bliver holdt orienteret om, hvad danskere på udebane har brug for.

Repræsentanterne er meget aktive, når det gælder om at stable diverse arrangementer af social karakter på benene.

Det kan være alt fra at arrangere fælles ture i lokalområdet til julefrokoster. Og via deres kendskab til de lokale forhold, kan de besvare spørgsmål om stort set alt mellem himmel og jord. Det kan fx være helt konkrete spørgsmål om det offentlige sundhedssystem – ”hvor finder jeg den bedste tandlæge?”, det offentlige forsyningssystem – ”hvor henvender man sig, hvis vandrøret sprænger?”, kommunikation – ”hvor lang tid tager det at få en internetopkobling?” osv. osv.

Det kan også være spørgsmål om de lidt mere udefinérbare emner. For eksempel et lokale syn på fremmede, det lokale hierarki – formelt og uformelt – konventioner i forhold til påklædning osv. osv.

Magasinet Danes

Som medlem af Danes Worldwide får du magasinet DANES ind  af brevsprækken 6 gange årligt.

DANES udkommer seks gange om året og sendes direkte hjem til alle vores medlemmer - uanset hvor de bor i verden.

[ Læs mere ]

Find os på Facebook

Bliv en del af vores store danske netværk på Facebook, hvor over 13.000 globale danskere følger Danes Worldwide.

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev