Gruppeundervisning til børn

Kan I samle en gruppe på mindst fire børn og finde en lærer, så kan Danes Worldwide levere danskmaterialer på folkeskoleniveau, der sikrer, at I kan gennemføre undervisning med et kvalificeret danskfagligt indhold.

Frederik Markussen
Lærer og ansvarlig for gruppeundervisning

Du er altid velkommen til at kontakte vores uddannede lærer, som er ansvarlig for gruppeundervisningen, hvad enten du er forælder eller underviser. Vores lærere udvikler de undervisningsmaterialer, som bliver brugt i Danes Worldwides undervisningspakker og har også mulighed for at guide i brug af andet materiale.

Vil I lave jeres egen gruppeundervisning?

 

Med gruppeundervisning hos Danes Worldwide får eleverne mulighed for at samles om det danskfaglige arbejde sammen med en lærer. Dermed får undervisning i dansk en fast plads i en travl hverdag, når gruppen typisk mødes én gang om ugen for at tale, skrive og læse dansk.

I løbet af skoleåret vil gruppen modtage otte undervisningspakker med opgavesæt, der er udviklede af Danes Worldwides lærere. Pakken danner grundlag for gruppeundervisningen med en lokal dansklærer, som har adgang til sparring med Danes Worldwides lærerteam. Den lokale lærer får desuden adgang til supplerende undervisningsmateriale.

 

Hvad indeholder undervisningspakken?

 

Inden gruppeundervisningen kan begynde, sprogtestes alle eleverne og klasseinddeles af lærerne hos Danes Worldwide. På den måde sikrer vi, at eleverne placeres på det rigtige klassetrin med de rette danskfaglige udfordringer.  Når klasseinddelingen er på plads, kan undervisningen begynde. Opgavesættene er tilrettelagt med henblik på undervisning på tværs af klassetrin.

 

Indholdet af hvert opgavesæt er typisk følgende:

 

  • Undervisningsprogram produceret af Danes Worldwide med tilhørende opgaver
  • TV-program med tilhørende opgaver
  • Grammatikopgaver
  • Grundbøger
  • Diktat

 

Alt efter klassetrin vil der også i hvert opgavesæt være fx:

 

  • Opgaver i dansk historie
  • Boganmeldelser
  • Bogstavlyde og skriveøvelser
  • Stile
  • Artikelskrivning 

Hvert skoleår vil eleverne også skulle tage en stave- og læseprøve. Derudover udvikler vi opgaver målrettet forskellige romaner til 5. - 8. klassetrin, som læreren kan bruge til gruppeundervisningen.

 

For undervisere


Med alle opgavesæt sender vi også en undervisningsplan med forslag til undervisningen den følgende måned. Danes Worldwides lærere står altid klar til at vejlede og spare med læreren på gruppeundervisningen – både med spørgsmål til undervisningen generelt eller til de enkelte opgaver.  Du er altid velkommen til at kontakte os pr. mail eller telefon

 

Bøger 2015/2016

Hos Arnold Busck kan du se en samlet liste over de grundbøger, vi bruger hos Danes Worldwide for alle klassetrin.

 

Tilmelding og betaling af gruppeundervisning

For at blive tilmeldt vores tilbud om gruppeundervisning skal hustanden være medlem af Danes Worldwide. Ud over undervisning opnår man en række rabatter og fordele på bl.a. undervisningsmateriale, forsikring og meget andet.

Et medlemskab koster 650 kr. om året og dækker hele husstanden med børn op til 18 år.

  • 4-10 elever: 3770 kr. pr. elev
  • 11-25 elever: 3020 kr. pr. elev
  • 26-40 elever: 2515 kr. pr. elev
  • Over 40 elever: 2010 kr. pr. elev

 

 

Gruppeundervisning til børn

Gruppeundervisning (4-10 elever)
Pris: 3.860,00 DKK
Gruppeundervisning (11-25 elever)
Pris: 3.095,00 DKK
Gruppeundervisning (26-40 elever)
Pris: 2.575,00 DKK
Gruppeundervisning (Over 40 elever)
Gruppeundervisning
Pris: 2.060,00 DKK
Back to Top

Til top

Kontakt

Danes Worldwide
Købmagergade 67, 2. sal
DK-1150 København K

danes(a)danes.dk
Tlf +45 3332 0913    

 

 

Tilmeld dig
vores nyhedsbrev